Grønt lys til første etape af Travbyen
Efter en offentlig høringsperiode på otte uger uden modtagne høringssvar gav kommunen i går grønt lys til Travbyens første etape.
Hos Travbyens projektteam vækker godkendelsen glæde:
”Det glæder os, at kommunalbestyrelsen har godkendt projektet, så vi nu har grønt lys til at påbegynde opførslen af første etape. Vi har haft et godt og konstruktivt samarbejde med Billund Kommune om både lokalplan og VVM-redegørelse, og med godkendelsen kan vi nu begynde arbejdet med at forvandle den tidligere travbane til en helt ny bydel”, siger projektdirektør i Travbyen, Christian Nørgaard.
Travbyen bliver anlagt i flere faser, hvor der i hver fase opføres et antal byggefelter. Den første fase inkluderer fire byggefelter med boliger, opførsel af et fælleshus samt etablering af landskab og vejanlæg.
Den 30. april kl. 16.00-19.30 er Billunds borgere inviteret til byudviklingsmesse, hvor man blandt andet har mulighed for at høre mere om Travbyen-projektet. Læs mere her: https://www.billund.dk/messe/