Bo i Travbyen
Boligerne i Travbyen
Boligerne i Travbyen er skabt med omtanke for både funktion og atmosfære. De lyse rum og store vinduespartier giver en naturlig åbenhed, hvor hverdagen får plads til at udfolde sig i ro og balance.
Her mødes moderne design med en varm og indbydende stemning. Boligerne er nemme at holde, behagelige at bo i og bygget til at følge livets rytme - fra stille morgener til hyggelige aftener i fællesskab.
Travbyen er til dig, der sætter pris på kvalitet og enkelhed, og som ønsker et hjem, der føles rart og indbydende fra første dag.
Fællesskab og fælles rammer
I Travbyen bygger vi ikke bare boliger - vi bygger rammerne for et levende fællesskab. Her flytter du ikke bare ind i en bolig, men ind i et nabofællesskab. Et sted, hvor samvær, initiativ og liv er en del af hverdagen på tværs af både alder, interesser og nationaliteter.
Bydelen er tænkt, så der er plads til mange forskellige former for fællesskaber. Der er de små gårdrum, du deler med dine naboer, de små gader mellem klynger af huse, hvor man mødes med genboen og de større byrum som Playline, hvor hele byen kan samles.
Det kommer også til udtryk i de fælles faciliteter og rammer, der skabes for alle beboere i Travbyen.
Et godt udeliv
Travbyen formes af grønne, legende byrum, hvor slyngende stier og små oaser bringer naturen tæt på hverdagen. Biodiverse beplantninger og hjemmehørende træer skaber fristeder for både ro og fællesskab, og det grønne hjerte midt i bydelen tiltrækker allerede rigt dyreliv og er med til at skabe et bedre mikroklima.
Rundt om det grønne hjerte løber Playline i sporet af den gamle travbane. Den binder Travbyen til resten af Billund og inviterer til bevægelse og aktivitet på tværs af generationer.
Med terrænspring, balanceredskaber og hyggelige opholdssteder bliver området omkring Travbyen et levende samlingspunkt, hvor natur og leg er en central del af bylivet.
Salg og udlejning er i gang
Vi er nu i gang med salg og udlejning af de første boliger i Travbyen. Her får du mulighed for at blive en del af et nyt kvarter midt i Billund - tæt på natur, byliv og fællesskab.
Det forventes at de første beboere kan flytte ind i Travbyen d. 1. december 2026.
Gå på opdagelse i vores boligvælger, hvor du nemt kan se plantegninger, størrelser, priser og beliggenhed. Måske ligger dit kommende hjem allerede klar og venter på dig.