Vidensbank

Group 8


Viden værd at bygge videre på​

I Travbyen deler vi vores viden, fordi den grønne omstilling kræver løsninger, som hele branchen kan bygge videre på. Derfor tester vi materialer, samt udvikler byggesystemer og metoder, som ikke kun bruges her – men som andre frit kan anvende, teste og forbedre.

Det, vi lærer, deler vi: fra brandtests og CO₂-beregninger til erfaringer med mere bæredygtige konstruktioner og nye greb for at skabe levende byrum. På den måde bliver Travbyen ikke kun en ny bydel, men et åbent udviklingslaboratorium.

Her i vidensbanken kan du downloade alt det materiale, vi frigiver. Hold øje med siden, for vi kommer løbende til at dele data og viden fra byggeriet.

Central viden og indsigter fra første fase af byggeriet

20+ brandtests

er gennemført med træbaserede konstruktioner – alle resultater deles frit​. ​ ​

LCA-bygfiler​

der giver fuldt indblik i klimaaftrykket fra Travbyens første etape- og fere kommer til.

1 fælles system​

er skabt som ensartet skelet, der går på tværs af boligtypologierne, koblet med processuelle erfaringer samt bygherreindsigter på tværs af boligtypologier.

Vi giver den viden, vi har fået, fri. Og de ringe i vandet, der kan skabes ud af det her, det er i virkeligheden dér, at gevinsten ligger
- Christian Nørgaard, Project Director


Publikation 01 - Byggefaglige indsigter

Denne publikation samler erfaringer og indsigter fra udviklingen af Travbyens første boligområde – et kvarter, hvor legende arkitektur, grønne løsninger og ansvarlige materialevalg går hånd i hånd.

Her deler vi tankerne bag byggeriet, det tværfaglige samarbejde og de konkrete løsninger, der skal gøre det nemmere at leve mere bæredygtigt i hverdagen. Samtidig håber vi, at erfaringerne kan inspirere andre til at tænke klima, natur og fællesskab ind i fremtidens boligbyggeri.


Publikation 02 - Genbrugsmaterialer i byggeri

Denne publikation samler erfaringer og indsigter fra Travbyens arbejde med genbrugsmaterialer i byggeriet. Her deler vi både de muligheder, udfordringer og læringer, der følger med, når gamle materialer får nyt liv i nye byggerier.

Publikationen giver indblik i vores tilgang til at vurdere og anvende genbrugsmaterialer med omtanke – med fokus på både klima, ressourcer og de mennesker, der skal leve med materialerne i hverdagen.

LCA-bygfiler

Group 8

Læs mere om byudvikling i Travbyen

Group 8

Legende arkitektur og byrum





Byudvikling for mennesker, med naturen



Klima, ressourcer og biodiversitet



Innovations Atlas 2026

BLOXHUB har netop udgivet Innovationsatlas 2026 – en ny publikation, der sætter fokus på innovation, bæredygtighed og fremtidens byggeri. I publikationen undersøges, hvordan byggeriet kan udvikle sig gennem nye samarbejder, materialer og måder at tænke byudvikling på.

Travbyen indgår som en af publikationens cases, hvor BLOXHUB blandt andet ser nærmere på, hvordan vi arbejder med fællesskab, natur, leg og ansvarlighed i udviklingen af den nye bydel i Billund.

Publikationen er udarbejdet af BLOXHUB i samarbejde med en lang række aktører fra bygge- og byudviklingsbranchen – herunder KIRKBI og Travbyen.

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvilken rolle spiller vidensdeling i Travbyen?​

    Travbyen er ikke kun et byggeri, men et langsigtet bidrag til den grønne omstilling. Derfor deler vi vores erfaringer åbent, så andre kan lære af dem. Jo mere viden der deles på tværs af branchen, desto hurtigere kan nye, bæredygtige løsninger slå igennem i praksis.​

  • Hvad handler Travbyens vidensdeling grundlæggende om?

    Kort sagt: at gøre erfaringer til fælles gavn. Vi dokumenterer, hvad vi tester, hvad der virker, og hvor der stadig er udfordringer – og gør det tilgængeligt for alle, der arbejder med byudvikling, byggeri og bæredygtighed.

  • Hvordan arbejder I med at udvikle ny viden i projektet?

    Viden opstår både i det store byggeri og i vores mindre forsøgsbyggerier, hvor vi prøver nye materialer og løsninger af i praksis. Det giver os indsigt i, hvad der kan skaleres, og hvordan vi kan forbedre næste etape. Den læring deler vi løbende.

  • Hvem kan bruge den viden, I stiller til rådighed?​

    Alle, der ønsker at bygge mere bæredygtigt — fra rådgivere og udviklere til kommuner, studerende og ildsjæle. Materialet er frit tilgængeligt, så den viden, der skabes i Travbyen, kan komme videre ud og gøre en forskel.