Byudvikling

Group 8


For mennesker, med naturen

Travbyen er et ambitiøst byudviklingsprojekt. Vi vil vise både beboere, branche og beslutningstagere hvordan man kontinuerligt byudvikler markant under både lovens og branchens strengeste klimakrav – i hidtil stor skala, og uden at gå på kompromis med funktion og arkitektur. Med Travbyen vil KIRKBI bidrage til en grøn omstilling af byggeriet – og stiller viden og data frit til rådighed for hele byggebranchen.​

Vores ambitionen er at skubbe byggeriet i en mere bæredygtig retning, og skabe et sted som giver mennesker lyst til at udforske, mødes og være en del af fællesskabet.​

Det kan vi ikke gøre alene. Vi samarbejder med nogle af landets dygtigste arkitekter, ingeniører og håndværkere og udvikler Travbyen etape for etape over en årrække. ​

Her på siden kan du læse mere om byggeriet: hvordan vi bygger, hvor meget vi bygger, og hvordan vi skaber levende og legende byrum med respekt for både mennesker og natur.​

100.000 m²

bebyggelse på den 220.000 m² store grund, der tidligere husede Billunds travbane.

550

blandede boliger forventes etableret i løbet af projektets samlede periode Derudover mikroerhverv, daginstitution og fælles faciliteter.

+3 mia. kr.

er det forventede investeringsniveau KIRKBI forventer for det samlede byudviklingsprojekt.

                           Tidslinje

Læs mere om byudvikling i Travbyen

Group 8

Legende arkitektur og byrum


Klima, ressourcer og biodiversitet


Vidensbank



Seneste nyheder

Group 8

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad er det overordnede formål med projekt Travbyen?

    ​Travbyen skal vise, hvordan man kan udvikle en hel bydel i stor skala med et markant lavere klimaaftryk – uden at gå på kompromis med kvalitet, sikkerhed eller æstetik.​
    Projektet skal samtidig inspirere byggebranchen til at nedbringe CO₂-aftrykket gennem nye materialer, styrket biodiversitet og sociale fællesskaber, og skabe et sted, hvor leg og mangfoldighed trives.

  • Hvorfor bygger I en hel bydel i Billund?

    Travbyen er et konkret svar på behovet for flere og mere tidssvarende boliger i Billund – og et bidrag til byens udvikling som Børnenes Hovedstad.
    ​
    Ved at udvikle området omkring den tidligere travbane skaber vi både nye hjem, nye forbindelser i byen og et stort, grønt fællesområde, der inviterer til leg, læring og fællesskab.​
    Projektet fungerer samtidig som en innovationsplatform, der kan inspirere fremtidens byggeprojekter i Danmark.

  • Er Travbyen anderledes end så mange andre nybyggerier?

    Ja. Travbyen er udviklet med en meget ambitiøs målsætning om at opnå et markant lavere klimaaftryk i stor skala. 

    Første fase præsterer 4,5 kg CO₂e/m²/år (BR25-metoden) – væsentligt under både lovkrav og branchens egne reduktionsmål.

    Samtidig arbejder vi bredt med bæredygtighed: biodiversitet, sociale fællesskaber, legende byrum og en menneskelig skala i arkitekturen.

  • Hvordan arbejder I med klima og CO₂-reduktion?

    Travbyen arbejder med at sætte nye standarder for miljømæssig bæredygtighed i nybyggeri.​ Vi anvender mere bæredygtige materialer, nye byggemetoder og et klart mål om løbende at reducere klimaaftrykket i alle etaper.​

    Første fase ligger på 4,5 kg CO₂e/m²/år (BR25), hvilket er markant under lovkrav og Reduction Roadmap 2.0.