Salg og udlejning af boligerne i de første byggefelter i allerede i gang. Er du nysgerrig på boligerne i den nye bydel, kan du finde informationer, plantegninger og priser i vores nye boligvælger.
Fællesskaber
En mangfoldig bydel
I Travbyen arbejder vi for, at bydelen får en bred vifte af beboere, der afspejler Billunds mangfoldighed. Det gør vi ved at tilbyde et varieret udbud af boliger, der kan rumme forskellige familieformer - og ved at skabe gode beboerdrevne mødesteder, der indbyder til fællesskaber mellem generationer og nationaliteter.
Bydelen er tænkt, så der er plads til mange forskellige former for fællesskaber. Der er de små gårdrum, du deler med dine naboer, de små gader mellem klynger af huse, hvor man mødes med genboen og de større byrum som Playline, hvor hele byen kan samles.
På den måde mener vi, at vi kan skabe en bæredygtig bydel, hvor vi både rummer hverdagslivet og fremtiden.
Fællesskabets hjerte
I hjertet af Travbyen ligger det nye fælleshus. Et fleksibelt hus, der kan bruges på mange forskellige måder. Fælleshuset bliver omdrejningspunktet og hjertet i Travbyens fællesskaber. Det er her mange af de sociale aktiviteter vil foregå. Det kan bl.a. være fællesspisning, byfest og beboermøder.
Alt sammen aktiviteter, der er med til at samle beboere i Travbyen.
Fælleshuset er placeret ud mod Playline og bydelens åbne pladser, så man nemt kan rykke fællesskabet udenfor.
I Fælleshuset finder man udover de store rum med plads til aktiviteter, et stort køkken med store vinduespartier, der kan åbnes mod fælleshusets terrasse. Det giver mulighed for at tænke i større aktiviteter, hvor fælleshusets ude- og indeareal bruges i sammenhæng.
Fra første sal i huset er der desuden en fantastisk udsigt over Det Grønne Hjerte.
Andre fællesskabende rammer
Foruden fælleshuset, bygges et stort bykontor, som giver mulighed for at arbejde hjemmefra, men sammen med andre. Et stort lyst kontor med kig til det Grønne Hjerte og med alle de faciliteter et kontor har brug for.
I forlængelse af bykontoret etableres der et stort flexrum til alverdens typer af aktiviteter; oplæg, workshops, kreative værksteder og fællesmøder.
Der etableres flere naborum med plads til at møde og socialisere med gode naboer og med god mulighed for at afholde diverse arrangementer, som fødselsdage, barnedåb eller konfirmationer.
Tæt på fælleshuset etableres også et workshop område, hvor den kreative sjæl kan slå sig løs og bygge speciallavede møbler til boligen, eller julegaver til mor og far.
Der etableres sammen med workshop området en byttebørs, hvor gamle ting får nyt liv i hænderne på andre, og sidst men ikke mindst etableres der gæsteboliger, så du som beboer kan få besøg af venner og familie langvejsfra – uden bekymring over pladsmangel.
Alt sammen rammer, der er med til at gøre livet i Travbyen til en leg, og hvor man som beboer får alle sine boligbehov opfyldt.
Bylivsforening
Bylivsforeningen i Travbyen er epicenteret for bydelens fællesskaber.
Fællesskabet i Travbyen skal udvikles, dyrkes og drives af dem, der bor der. Derfor vil vi etablere en bydelsforening, så beboerne får indflydelse på udviklingen af byrum, bylivsaktiviteter og fælles faciliteter.
Foreningens formål er at styrke sammenholdet, skabe inspirerende arrangementer og udvikle bydelen til et levende og inkluderende sted at bo. På beboernes egne initiativer skabes fællesskabets liv – det kan være alt fra filmklubber, sommerfester, barselsgrupper og loppemarkeder til fælles projekter og hyggelige hverdagsmøder.
Til at sætte gang i de mange fællesskaber ansættes der desuden en Community Manager, som får en central rolle i at facilitere fællesskaber og aktiviteter i bydelen.
Ofte stillede spørgsmål
-
Fællesfaciliteter
Udover fælleshus vil der blive adgang til en række fælles faciliteter i første fase:
- Det grønne fælleshus med køkkenfaciliteter
- 3 gæstelejligheder/værelser, forskellige typer.
- 2 Naborum
- Flexrum
- Workshop & byttebørs mv.
- Bykontor med bl.a. hjemmearbejdspladser
- Udeområder/aktiviteter i gårdhaver, gaderum, Playline, den lange leg og det grønne hjerte.
- Det grønne fælleshus med køkkenfaciliteter
-
Hvad er hensigten med fællesfaciliteterne?
Vi skaber forskellige rum i bydelen, hvor beboerne har mulighed for at bidrage til hvilken form for fællesfaciliteter Travbyen skal kunne. Vi forstiller os et workshop, byttebørs, naborum, men de mere specifikke greb indenfor disse rammer, håber vi at beboerne vil bidrage til. Endvidere kommer der et fælleshus, hvor der er mulighed for fælles madlavning.
-
Hvor stort bliver fælleshuset og hvad kan man bruge det til?
Ca. 350 m2 med indskudt etage. Hvilke aktiviteter, det skal rumme, er beboerne med til at bestemme.
-
Hvordan vil I sikre at fællesskabet kommer til at fungere?
Beboerne skal selv skabe og udleve fællesskaber, vi vil dog ansætte en Community Manager / bylivsvært for at understøtte aktiviteter.
-
Hvilken indflydelse vil man få som beboer?
Der laves foreninger, der sikrer beboernes medindflydelse. Der vil være grundejerforening (for hele bydelen) parcelforeninger (per byggefelt) og en bylivsforening.
For de lejligheder, der sælges i BF 1, stiftes 2 ejerforeninger.
Det Grønne Hjerte og Playline overdrages til Billund Kommune, da det er tilbud til hele byen.