Klima, ressourcer og biodiversitet
Høje ambitioner for et lavere aftryk
Byggeriet står for en stor del af de globale CO₂-udledninger og det er en bunden opgave for byggeriet at finde mere klimavenlige løsninger. Med Travbyen ønsker vi at vise, hvordan man kan sænke klimaaftrykket markant i byggeriet – godt under lovkravet og branchens strengeste krav.
Det gør vi bl.a. ved at bygge med biobaserede og genbrugte materialer, der reducerer CO₂ og materialeforbrug – og ved at designe mindre boenheder samt benytte materialer der kan skilles ad og bruges igen.
Samtidig arbejder vi aktivt for at øge biodiversiteten: ved at skabe vildere naturarealer, genåbne vandløb, bevare eksisterende natur og indarbejde grønne gårdrum og fælleshaver. Målet er, at Travbyen giver mere natur tilbage, end der var før vi byggede.
Her på siden kan du læse mere om hvordan vi arbejder med klima, ressourcer og biodiversitet i Travbyen – du får også løbende adgang til materialer, hvor du kan dykke endnu længere ned detaljerne.
4,5 CO₂e pr. m²/år
er Travbyens præsterede klimaaftryk i første fase – markant under lovkrav og Reduction Roadmap.
89%
af isoleringen over terræn i Travbyens første byggefase består af biobaserede materialer som træfiber.
Natur x2
Vores ambition er at fordoble biodiversiteten baseret på biofaktor og artsmangfoldighed i forhold til, hvad der var på området før udviklingen begyndte.
Dyk ned i tallene
Tidligere i år lancerede vi den første rapport i rækken af udgivelser med byggefaglige indsigter fra byggeriet. Her kan du læse meget mere om hvad vi konkret har gjort i byggeriets første fase for at opnå et så lavt aftryk på klima, ressourcer og biodiversitet, som muligt.
I videoen kan du høre Christian Nørgaard, Project Director hos Travbyen, og Søren Nielsen, professor ved Arkitektskolen Aarhus fortælle om rapporten og hvorfor du bør tage et kig i den.
Klimakrisen accelererer og vi skal i virkeligheden helst ikke bygge for meget mere, men hvis vi skal bygge noget, så skal vi endnu længere ned i CO² – og det kan vi også godt komme.
Søren Nielsen, Professor, Arkitektskolen Aarhus, Cand.arch
Hvis vi skal bygge, skal vi gøre det klogt
Verdens befolkning vokser, og ifølge Verdensbanken vil stadig flere mennesker i fremtiden få behov for tag over hovedet – særligt i det globale syd. Samtidig står byggeriet for en betydelig del af de globale CO₂-udledninger – op mod 37 %, ifølge FN.
Det stiller byggeriet over for en dobbelt udfordring: Vi skal sikre tilgængelige, robuste boliger til en voksende verdensbefolkning, samtidig med at vi markant reducerer klimaaftrykket og bruger færre knappe ressourcer.
Når op mod 87 % af klimaaftrykket fra nybyggeri stammer fra materialer og konstruktion, ligger de største forbedringspotentialer i måden, vi designer og bygger på – og i de materialer, vi vælger.
Skal vi bygge mere og samtidig udlede markant mindre, kræver det derfor, at vi gentænker både hvilke materialer vi bruger, hvor mange vi bruger, og hvordan de forarbejdes. Netop her har Travbyen et centralt sigte: at gøre branchen klogere på, hvordan det faktisk kan lade sig gøre i praksis.
Forsøgsbyggerier:
Små huse med store ambitioner
Når vi bygger Travbyen, arbejder vi løbende med nye materiale og løsninger i hele projektet – og i vores forsøgsbyggerier går vi skridtet videre. I Travbyens første fase opfører vi tre forsøgsbyggerier: Fælleshuset, Lerhuset og Det Rebelske Rækkehus, hvoraf det første allerede er åbnet.
Forsøgsbyggerierne, eller “kravlegårdsprojekterne” som vi kalder dem, fungerer som et levende laboratorium, hvor materialer og metoder, der presser klimaaftrykket længere ned afprøves, før de sendes ud i “skolegården”. Det sker i samarbejde med dygtige rådgivere, forskere og håndværkere, som afprøver nye, biobaserede løsninger og metoder med for eksempel hamp og ler. Løsninger, som måske ikke er klar til markedet endnu, mangler tilstrækkelig dokumentation eller skala – men som vi synes er lovende. Forsøgsbyggerierne hjælper os med at se, hvad der kan bruges i praksis, hvad der kræver udvikling – og ikke mindst at begå fejl, som den næste bygherre ikke behøver bekoste.
Vi kommer løbende til at offentliggøre vores data erfaringer fra forsøgsbyggerierne, som resten af branchen kan bruge og bygge videre på.
I oktober 2025 blev Fælleshuset som det første kravlegårdsprojekt færdig. Her arbejder vi med nye materialer som hampbeton i ydervægge, lergulve og muslingeskaller som isolering for yderligere at skubbe grænserne for, hvor langt klimaaftrykket kan nedbringes.
Læring fra byggefelt til byggefelt
Travbyen bygges i forskellige faser i takt med efterspørgslen på boligerne. Når boligetape II igangsættes, bygger vi videre på erfaringerne fra etape I. Det gælder både viden om boligtypologier og -størrelser samt de mere tekniske erfaringer fra boligerne og de gennemførte forsøgshuse
Ambitionen er, at Travbyen kontinuerligt skal ligge foran det brede marked og på niveau med de mest ambitiøse bygherrer og udviklere i den grønne omstilling af byggeriet. Vores fokus er en markant reduktion af CO₂-aftrykket og en styrkelse af biodiversiteten.
De løsninger vi søger er rundet af:
- En biobaseret, regenerativ materialepalette
- Materialer der er forarbejdet under atmosfærisk tryk og ”stuetemperatur”
- Minimering af materialeforbruget og simplificering af konstruktioner
- Færre, men smartere, tekniske/tech løsninger
- Cirkularitetsparate byggesystemer
Læs mere om byudvikling i Travbyen
Ofte stillede spørgsmål
-
Hvad er ambitionerne for Travbyen i forhold til klima og miljø?
Travbyen skal sætte nye standarder for bæredygtigt nybyggeri i stor skala. Første fase præsterer på 4,5 kg CO₂e/m²/år (BR25) – markant under både lovkrav og branchens egne reduktionsmål. Ambitionen er at vise, at man kan bygge en hel bydel med et markant lavere klimaaftryk, samtidig med at arkitektur, funktionalitet og hverdagens livskvalitet bevares.
-
Hvordan reducerer Travbyen klimaaftrykket?
Vi arbejder konsekvent med materialer og byggeprincipper, der dokumenteret sænker CO₂-aftrykket. Det betyder bl.a. biobaserede materialer, genbrugte tegl, stål og aluminium, og konstruktioner i træ, der binder CO₂.
Derudover bygger vi efter principper for design for adskillelse, så materialer kan genbruges igen i fremtiden, og vi tester nye løsninger i fuld skala for at finde dem, der både fungerer og kan bruges i stor skala.
-
Hvordan præsterer Travbyen i forhold til andet nybyggeri?
Travbyen ligger væsentligt under gennemsnittet for dansk nybyggeri. Hvor nybyggeri i Danmark typisk ligger omkring 8,8 kg CO₂e/m²/år (BR18-metode), ligger Travbyens sammenlignelige tal på 6,6 – og 4,5 efter den nye BR25-metode.
-
Hvordan arbejder I med biodiversitet og natur?
Travbyen skal give mere natur tilbage, end området havde før. Vi arbejder med nye vilde naturarealer, grønne gårdrum, fælleshaver og genåbning af vandløb. Ambitionen er, at biodiversiteten skal stige – og derfor laver vi før- og eftermålinger for at dokumentere, at naturen faktisk bliver rigere, end før vi byggede.