26. maj 2025

I Travbyen er fællesskabet i fokus

I Travbyen flytter du ikke bare ind i en bolig – du bliver en del af et levende naboskab med plads til initiativ, nærvær og nye fællesskaber.

I Travbyen bygger vi ikke kun huse. Vi skaber rammerne for, at mennesker kan mødes, engagere sig og være en del af noget større. Her er det ikke bare mure og tage, der former bydelen, men også de fællesskaber, der vokser frem mellem naboer.

En mangfoldig bydel med plads til alle

Travbyen bliver en bydel med plads til forskellighed – på tværs af alder, interesser og nationaliteter. Med et varieret boligudbud og en ambition om en bredt sammensat beboergruppe ønsker vi at favne det Billund, vi allerede kender som en global landsby, som har mere end 80 forskellige nationaliteter. Det afspejles i visionen for Travbyen, som skal være en bydel, hvor det er let at finde sin plads og sætte sit præg.

Rammerne er klar – nu er det op til jer

I Travbyen er det beboerne, der former hverdagen. Vi lægger rammerne med fælleshus, naborum og grønne områder, men det er jer, der fylder dem ud. Har du en idé til en kageklub, fællesspisning eller strikkeklub? Så er der plads – og masser af naboer.

Også hverdagens fællesskab har vi tænkt ind. I bykontorets co-working space kan du arbejde tæt på hjemmet, men stadig være en del af et socialt og fagligt miljø. Og med Playline, som er bydelens grønne og legende hjerte, inviterer vi til aktivitet, møder og liv mellem husene.
I Travbyen tror vi på, at stærke fællesskaber ikke opstår af sig selv. De kræver både vilje og muligheder. Derfor bygger vi ikke bare en bydel – vi bygger et fælles projekt.